Wednesday 04th of December 2024

logo

Sælger info

MASKINEN

Maskinerne du sælger  skal være fri og ubehæftet, når køber har betalt og overtaget traktoren eller maskinen.

Udlever ikke maskinen før du har modtaget betalingen, enten kontant eller overført til din bankkonto og den er registeret på din konto eller modtaget en bank check, eller anden form for sikker betaling.

transport2

LÆSNING

Hvis du hjælper køber eller transport firma med læsning af den købte traktor eller maskine med en læssemaskine, eller kører traktoren op på transportvognen har du ansvaret for eventuelt skader du forvolder, måske en nyttig information.

Levering_af_traktor

INFORMATION

Svar så korrekt som du kan på de spørgsmål køber stiller dig, om maskinen. 

De informationer du giver os til annoncen på internettet skal være korrekte. Er der noget vi har skrevet forkert i annoncen så giv venligt besked, så vi kan få rettet det.

transport1

PENGE

Hvis en køber ønsker at reservere en maskine så bed om et passende depositum og giv køber en tidsfrist om hvornår resten af betalingen skal foregå og gør samtidigt køber det klart at depositummet er tabt når tidsfristen er udløbet.   

Gem informationer om køber så du altid kan få kontakt igen, måske køber ikke fik alt udstyret med til maskinen eller ved en fejl fik for meget med, Det kan jo ske.

transport3

Maskiner der skal til Norge, er forbundet med ekstra udgifter.
Maskinen skal være 100% ren og den skal være kontrolleret  fri for smittefare og der skal udfyldes en attest der skal følge med maskinen. 

Er køber fra et andet EU land, skal du ikke opkræve moms, men du skal være sikker på at køber har et moms nummer i sit hjemland og at det også findes. Det moms nummer  du får oplyst kan tjekkes på www.skat.dk. Klik på Virksomhed. Klik derefter på Tastselv erhverv. Klik på vatnr/momsnr i EU, find EU landet. Skriv nummeret. Klik derefter kontrol  så kan du se om oplysningerne er korrekte.
Er du det mindste i tvivl, så kontakt dit lokale Skattecenter, hvordan du håndterer salget og faktureringen.

Til lande der ikke er med i EU  er der andre regler, f.eks. eksport papirer der skal være i orden.

transport4

Modtager du udlands valuta i kontanter, kan du gå ind på www.valutakurser.dk  for at omregne beløbet, men vær opmærksom på at skal du have vekslet pengene om til danske kroner, tager banken mere en bare veksel gebyret for denne ulejlighed.
Derfor kontakt banken for at være sikker på du får det rigtige beløb.

Der tages forbehold for at ovenstående er korrekt.

Venlig hilsen Niels Arne Andersen


Design og Ansvar Løve traktorservice. i samarbejde med Risbjerggaard.dk