Farfar 1969

Vinteren 1969-70 fra før ATVens tid. Havde vi noget med motor på  kunne det sikkert bruges til noget sjovt. Det er mig på kælken og Hans Kurt på Vespa scooteren. Bemærk vores fine styrthjelme. Som det ses på billedet, virkede scooteren nærmest som en sneplov. Den har ikke de bedste køre egenskaber, med de små hjul, men kunne bruges i mangel på bedre. Scooteren havde Hans Kurts storebror Torben købt for 50kr af en jernhandler. Vi fik som regel lov at låne den af Torben til at køre markræs med. En dag blev Hans Kurt og jeg fristet til at låne den uden at spørge Torben først. Han var i øvrigt på arbejde hos og det var jo nu vi skulle køre og ikke først når han kom hjem. Det gik veldigt fint, vi strøg med fuld fart ud over marken til den bagerste ende, hvor vi skulle dreje. Så klikkede ratlåsen i og vi fik en rigtig røvtur, og så måtte vi måtte trække den 500 meter hjem over marken med forhjulet løftet op. Vi var fjove og trætte efter hjemturen, og Torben skulle ikke vide noget om vores dumhed. Jeg synes i øvrigt, det er for dårligt at man ikke kan stjæle en anden mands scooter, uden at risiker at brække arme og ben. Der burde være bedre arbejdsforhold for tyveknægte. Torben kunne have skrevet en lille seddel med: Kære tyveknægt. Du mener sikkert, du har mere brug for min scooter end jeg men ratlåsen er slået til,  så pas på når du køre. Du ønkes i øvrigt en forsat god tur. Husk styrthjelmen, den ligger under sadlen sammen med min bankbog. Vi ses.  Hilsen Grov Smeden.  Til tider, når vi kørte på marken med scooteren, var vi op til 4 drenge på den af gangen. Vores nabokone Lisbeth ringede en dag til far og beklagede sig over, at hun ikke kunne klare at se os drenge drøne rundt ude på marken. Hun var bekymret for os, som i øvrigt også min mor Inge var. Lisbeth fik det råd af far at hvis hun ikke kunne klare at se os drenge more os, kunne hun gå ind eller kikke den anden vej. Lisbeth var lærenem, vi hørte aldrig mere fra hende.

 
Stop Slideshow
Start Slideshow
Opdatér
Luk vindue