Storebælt frosset til engang i 40erne så man kunne gå på isen over Storebælt.  Hvem der er ude og vandre her med hver deres kæp, ved jeg ikke.  Flere måtte tilbringe ufrivillig ophold på hver sin side af Storebælt. Enok Larsen har fortalt han dengang var karl på en gård på Tåsinge og ikke kunne komme hjem til Sjælland p.g.a. isen. Når han var strandet på Tåsinge og skulle havde tiden til at gå, løb han på skøjter og turen gik ofte til Strynø. Jeg spurgte: Hvorfor til Strynø? Jo svarede han: De havde sådan noget godt wienerbrød på Strynø. Det var koldt dengang , 30 graders frost i en længere periode. Min far Knud, var også karl dengang og der var ikke varme på karlekammerværelset og dynen var hel stiv, når han skulle i seng. Den blev så lagt ud på ryggen af en ko i stalden, til den var tøet op og det skulle være ganske vist. Jeg ved ikke hvad der var fyldt i dynerne dengang, men de var ikke købt hos Lars Larsen. Måske Lars Larsen har prøvet en af de gamle dyner, og det er derfor han sælger dyner idag.